Manchester City sender Arsenal ud af FA Cuppen
Nathan Aké blev matchvinder for Manchester City, der sendte Arsenal ud med en sejr på 1-0. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
I en direkte styrkeprøve i FA Cuppen vandt Manchester City 1-0 over Arsenal.
To af de bedste engelske fodboldmandskaber, Manchester City og Arsenal, tørnede fredag aften sammen i FA Cuppen.
Det blev Manchester City, der indløste billet til ottendedelsfinalen i den prestigefyldte engelske pokalturnering, med en kneben sejr på 1-0 hjemme over Arsenal.
Både Arsenal og Manchester City stillede til start med flere reserver, så det var svært at måle det reelle styrkeforhold mellem de to mandskaber, der sideløbende også kæmper om det engelske mesterskab.
Manchester Citys forsvarsspiller Nathan Aké blev kampens eneste målscorer, da han scorede målet til 1-0 efter 64 minutter.
Hollænderen var søgt med frem i feltet og placerede bolden fladt med indersiden i det lange hjørne efter et smart oplæg fra Jack Grealish.
I optakten til scoringen havde Manchester City-angriberen Julian Alvarez hamret et langskud på stolpen.
Flere mål blev der ikke scoret i opgøret, og dermed er Arsenal ude af FA Cuppen, mens Manchester City stadig er med i bowlen, når der skal trækkes lod til ottendedelsfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde