Manchester City skuffer hjemme og deler med Stoke
Sergio Agüero og holdkammeraterne fra Manchester City kunne ikke få bolden i mål og delte med 0-0 hjemme mod Stoke i Premier League. (Arkivfoto). Foto: AP/Owen Humphreys
AP/Owen Humphreys
Manchester City kunne ikke score mod Stoke og beholder dermed tredjepladsen med dårligere målscore efter 0-0.
Manchester City kunne spille sig alene på andenpladsen med en hjemmesejr over Stoke onsdag aften i Premier League.
Da dommerens fløjte lød, var det dog ikke lykkedes for nogle af holdene at få puttet bolden i nettet, og dermed endte opgøret 0-0.
Dermed hentede Manchester City blot et enkelt point, og Josep Guardiolas tropper nåede op på 56 point.
Samme pointantal har Christian Eriksen og Tottenham, og London-klubben bevarede dermed andenpladsen efter suveræne Chelsea.
Tottenham har en bedre målscore og har lukket ni mål færre ind i sæsonen end Manchester City.
På førstepladsen stråler suveræne Chelsea med 66 point og ti flere end begge forfølgere.
Stoke viste god organisation kampen igennem og kom til muligheder i kampens indledning i en første halvleg, hvor intensitet og tempo langsomt ebbede ud.
Manchester Citys bedste mulighed i første halvleg var et forsøg efter et frispark, men her reddede Stoke-keeper Lee Grant for gæsterne.
Efter pausen forsøgte både Leroy Sane og Yaya Toure sig. Også David Silva stemplede ind med et flot forsøg i anden halvdel af halvlegen.
Sergio Agüero forsøgte sig ligeledes i slutfasen, men det lykkedes ikke at score for hjemmeholdet, som dog holdt nullet i opgøret og tredjepladsen i ligaen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde