Manchester City smider point mod tandløse Southampton
Kyle Walker blev dømt til at have begået straffespark mod Southampton, men efter et VAR-tjek blev kendelsen omstødt. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Med 0-0 mod Southampton tabte Manchester City et skridt i den tætte topstrid i Premier League.
Det lignede på papiret en overkommelig opgave for Manchester City, da Pep Guardiolas mandskab lørdag hjemme tog imod Southampton i Premier League.
Gæsterne havde inden kampen endnu ikke vundet en ligakamp i denne sæson, men City kunne ikke få skovlen under det kriseramte hold fra det sydlige England.
Kampen endte 0-0, og City smed derfor vigtige point i den tætte topstrid i ligaen. De forsvarende mestre har nu ti point efter fem kampe.
Bedre gik det for Liverpool, som vandt 3-0 over Crystal Palace på Anfield. Sadio Mané, der er lidt af en ond ånd for Crystal Palace, åbnede målscoringen i første halvleg.
Det var senegaleserens mål nummer 100 som Liverpool-spiller, og Mané har nu scoret mod Crystal Palace i ni kampe i træk.
Mod slutningen af anden halvleg så godt som lukkede Mohamed Salah kampen med sin scoring til 2-0, inden Naby Keita bankede det sidste søm i gæsternes kiste i tillægstiden. Med sejren holder Liverpool fast i sin plads i toppen.
Jürgen Klopp og co. har 13 point på førstepladsen. Manchester United, Chelsea og Everton kan matche samme pointtotal med sejre i denne weekend.
Arsenal var også i aktion lørdag eftermiddag og tog sin anden ligasejr i sæsonen, da Burnley blev slået med 1-0.
Bundproppen Norwichs ræddelige sæsonstart fortsatte, da det mod Watford endte med nederlag nummer fem i lige så mange kampe. Norwich tabte 1-3. Finske Teemu Pukki scorede Norwichs mål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned