Manchester City topper for første gang fodboldens pengeliste
Manchester City, der er den seneste vinder af Premier League, topper nu også Deloittes Football Money League. (Arkivfoto). Foto: Peter Powell/Reuters
Peter Powell/Reuters
Engelske Manchester City indtjente i sæsonen 2020/2021 644,9 millioner euro og topper fodboldens pengeliste.
Manchester City er den fodboldklub, der tjener flest penge.
Det fremgår af den årlige Football Money League, som revisionsfirmaet Deloitte står bag.
Det er første gang, at Manchester City indtager førstepladsen på fodboldens pengeliste, efter at klubben er kommet stærkere ud af coronakrisen end andre fodboldklubber, skriver Reuters.
Pengelisten viser, at klubben tjente 644,9 millioner euro (4,8 milliarder kroner) i sæsonen 2020/2021. Det er en stigning på 17 procent fra den forrige sæson.
Plads nummer to på fodboldens pengeliste tilfalder den spanske klub Real Madrid, mens den tyske klub Bayern München indtager tredjepladsen.
Manchester City, hvis ejere er fra Abu Dhabi, vandt desuden Premier League i sidste sæson.
Den spanske storklub FC Barcelona var nummer et på pengelisten sidste år, men må denne gang nøjes med en fjerdeplads.
Derudover er klubberne Manchester United, Paris Saint-Germain, Liverpool, Chelsea, Juventus og Tottenham at finde på pengelistens top-10.
Manchester City var nummer fire på pengelisten i sidste sæson.
Fodboldklubber, der spiller i Premier League, dominerer på Deloittes pengeliste. 11 af klubberne spiller nemlig i den bedste engelske række.
De 20 klubber, der er øverst på pengelisten, tjente i gennemsnit 409 millioner euro (tre milliarder kroner) i sæsonen 2020/2021 - en lille stigning fra sæsonen inden.
Ifølge rapporten er klubberne på pengelisten gået glip af mere end to milliarder euro (14,9 milliarder kroner) i sæsonerne 2019/2020 og 2020/202 på grund af coronapandemien.
Det er første gang i de 25 år, Deloitte har lavet pengelisten, at alle 20 klubber på listen har et kvindehold. Da listen blev lavet første gang, var det blot 30 procent af klubberne, der havde et kvindehold.
Selv om der er kommet kvinder på fodboldbanerne, er der stadig bestyrelseslokaler, hvor de er fraværende.
19 af klubberne på listen har offentliggjort kønsbalancen i deres bestyrelser, og 8 af dem havde ingen kvinder i bestyrelsen.
ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde