Manchester City udvider Etihad Stadium
Den engelske Premier League-klub Manchester City har fået grønt lys til at udvide sit stadion Etihad Stadium. Det annoncerede Manchesters kommune torsdag, skriver AFP.
I forvejen er kapaciteten 47.670 tilskuere, men ifølge planen skal stadion udbygges med 14.500 siddepladser. Det vil bringe kapaciteten op på 62.370.
Det vil gøre det til det næststørste stadion i Premier League efter lokalrivalen Manchester United, der kan byde 75.731 inden for på Old Trafford. Herudover er Wembley større i England med sine 90.000 pladser.
I forvejen er Manchester City i gang med at opføre det såkaldte City Football Academy, der skal uddanne unge fodboldspillere. Det skulle koste i omegnen af 1,8 milliarder.
Begge projekter er led i ambitionen om at gøre Manchester City til en af de største klubber i Europa. En udvikling der tog fart, da Abu Dhabi United Group tog over i klubben i 2008.
Etihad Stadium, der også er kendt under navnet City of Manchester Stadium, blev bygget i 2000.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde