Manchester City vil fælde kæmpen i Madrid
De fleste fodboldhold vil være meget tilfredse med at slippe fra Real Madrids frygtede hjemmebane, Santiago Bernabeu, med et enkelt point. Måske endda et smalt nederlag og æren i behold.
Men før tirsdagens med spænding imødesete Champions League-opgør mellem den spanske mester og Englands ditto, Manchester City, slår sidstnævntes manager fast, at gæsterne ikke er indstillet på at nøjes.
- Vores mentalitet er ikke at tage til Madrid eller noget andet sted og nøjes med et point eller tabe. Vi ønsker altid at vinde, siger City-manager Roberto Mancini ifølge Sky Sports.
- Men vi ved også, at det bliver en hård kamp. Vi spiller mod et af de bedste hold i verden, men vi ønsker at gøre det godt, siger italieneren.
Real Madrid har vundet Champions League og forløberen, Europa Cuppen for mesterhold, i alt ni gange, hvilket er flest af alle klubber.
Gruppe D tegner på forhånd til at blive den hårdeste af de otte Champions League-grupper, eftersom mestrene fra Spanien, England, Tyskland og Holland er med.
Ud over Real Madrid og Manchester City er Borussia Dortmund og Ajax med i gruppen.
Roberto Mancini forventer en intens aften i Madrid.
- Jeg tror, at det bliver en fantastisk kamp og et fantastisk øjeblik for alle i vores klub. Men når man er med i Champions League, så er alle hold af høj klasse, og alle kampe er svære.
- Når man møder hold som Real Madrid og Barcelona, så er man oppe mod 100 års historie, de har vundet alt. Også derfor bliver det svært, siger Roberto Mancini.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned