Onsdag aften blev den portugisiske klub således detroniseret, da holdet tabte 0-4 ude til Manchester City, som er videre til ottendedelsfinalerne.
Samlet vandt Premier Leagues førerhold med 6-1 efter en 2-1-sejr i den omvendte kamp i Portugal.
Storspillende Sergio Agüero indledte scoringen allerede efter 19 sekunder, og herefter vidste man, at det ville blive svært for FC Porto.
I kampens sidste kvarter faldt portugiserne fuldstændig sammen.
Først spillede Sergio Agüero bolden frem til indskiftede Edin Dzeko, som scorede til 2-0.
Umiddelbart efter blev Portos Rolando udvist efter at have brokket sig til sit andet gule kort.
Lidt senere fik David Silva lov til at stå helt umarkeret foran mål, og spanieren scorede til 3-0.
Indskiftede David Pizarro fuldbyrdede ydmygelsen kort tid efter.
Både Manchester City og FC Porto indledte sæsonen med at spille Champions League, men ingen af holdene formåede at spille sig videre fra gruppespillet.
Eftersom begge mandskaber blev nummer tre i deres gruppe, blev de overført til Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker