Manchester Citys sportsdirektør stopper efter 12 år
Txiki Begiristain stopper som sportsdirektør i Manchester City efter sæsonen. (Arkivfoto). Foto: Salvatore Di Nolfi/Ritzau Scanpix
Txiki Begiristain stopper som sportsdirektør i Manchester City efter sæsonen og afløses af Hugo Viana.
Txiki Begiristain stopper som sportsdirektør i Manchester City efter 12 år på posten.
Det sker ved udgangen af sæsonen, oplyser City på sin hjemmeside.
Næste sommer afløses han af Hugo Viana, der kommer fra en tilsvarende rolle i den portugisiske klub Sporting.
I månederne op til det reelle skifte vil Viana samarbejde med Begiristain, så der bliver tale om en glidende overgang, lyder det.
Txiki Begiristain blev sportsdirektør i Manchester City i oktober 2012, og det var altså ham, der hentede Pep Guardiola ind som manager i 2016.
De to havde i deres aktive tid begge været en del af FC Barcelonas Dream Team under Johan Cruyff.
Begiristain nåede også at være sportsdirektør i Barcelona, før turen gik til City.
Hans kommende afløser Hugo Viana har været sportsdirektør i Sporting siden 2018.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned