Der er Manchester United, og så er der alle de andre.
Det amerikanske finanstidsskrift Forbes har netop offentliggjort sin liste over de mest værdifulde sportshold i verden, og her topper den engelske fodboldklub listen foran NFL-klubben Dallas Cowboys og baseballklubben New York Yankees.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der også kan fortælle, at alle 32 klubber i den amerikanske football-liga, NFL, er med i top 50.
Manchester Uniteds værdi anslås til 1,86 milliarder dollar eller lige knap 10 milliarder danske kroner.
Spanske Real Madrid er næstmest værdifulde fodboldklub på en femteplads, mens Arsenal optræder på syvendepladsen. Barcelona, som mange anser som klubben med verdens bedste hold, kommer først ind som nummer 26 på Forbes' liste.
De 10 mest værdifulde klubber ifølge Forbes:
1. Manchester United
2. Dallas Cowboys
3. New York Yankees
4. Washington Redskins
5. Real Madrid
6. New England Patriots
7. Arsenal
8. New York Giants
9. Houston Texans
10. New York Jets
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde