Manchester United forstærker sig med to forsvarsspillere
35-årige Jonny Evans har været med i Manchester Uniteds opstart og har nu lavet en etårig aftale med klubben. (Arkivfoto). Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Jonny Evans og Sergio Reguilón har fredag lavet aftaler med Manchester United.
Manchester United har på transfervinduets sidste dag lavet aftaler med to forsvarsspillere.
Den 35-årige stopper Jonny Evans vender således tilbage til klubben på en etårig aftale, efter at han tidligere har spillet 198 kampe for Manchester United frem til 2015.
Dengang tog han videre til West Bromwich og har siden også været forbi Leicester.
- Klubben og fansene har formet mig som spiller og person, siden jeg var 15 år gammel. Jeg er meget glad for at være tilbage, hvor det hele begyndte, som en del af en talentfuld trup, siger Evans til klubbens hjemmeside.
Tidligere fredag præsenterede United også venstrebacken Sergio Reguilón på en etårig lejeaftale. Den 26-årige spanier kommer til fra Tottenham.
Han har tidligere spillet for Real Madrid, Sevilla og Atlético Madrid. Derudover er han noteret for seks landskampe for Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned