Manchester United henter midtbanestjerne i Chelsea
Serberen Nemanja Matic skifter fra Chelsea til Manchester United på en treårig kontrakt.
Den serbiske midtbanespiller Nemanja Matic skifter fra én engelsk storklub til en anden.
Mandag oplyser Manchester United på sin hjemmeside, at klubben henter Matic i Chelsea på en treårig kontrakt.
Serberens afgang lå i luften, efter han ikke rejste med Chelseas mestertrup til Asien tidligere på måneden.
Den portugisiske United-manager, José Mourinho, er glad for forstærkningen.
- Nemanja er en Manchester United-spiller og en José Mourinho-spiller. Han repræsenterer alt, vi ønsker hos en fodboldspiller; han er loyal, stabil, ambitiøs og er en holdspiller, siger Mourinho til klubbens hjemmeside.
- Jeg sætter pris på hans lyst til at spille her, for uden den var det ikke muligt. Jeg er sikker på, at vores spillere og fans vil komme til at elske ham, tilføjer han.
Matic deler glæden ved skiftet.
- Jeg er meget glad for at skifte til Manchester United. At skulle arbejde sammen med José Mourinho var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, lyder det fra Matic.
Den 28-årige serber skiftede i 2014 til Chelsea efter tre sæsoner i Benfica.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned