Manchester United henter svensker i Benfica
Victor Lindelöf står over for et skifte fra Benfica til Manchester United, meddeler den engelske fodboldklub.
Den svenske fodboldspiller Victor Lindelöf er snublende tæt på at kunne kalde sig Manchester United-spiller.
Den engelske fodboldklub meddeler lørdag aften på sin hjemmeside, at den er blevet enig med den 22-årige svenskers nuværende klub, Benfica, om at købe ham.
Victor Lindelöf skal dog først have afklaret sine personlige kontraktforhold, og han skal også gennemgå et lægetjek, meddeler Europa League-vinderne.
Forsvarsspilleren var fredag aften med i hele kampen, da Sverige hjemme vandt 2-1 over Frankrig i VM-kvalifikationen.
For to år siden var Victor Lindelöf med, da Sveriges U21-landshold vandt EM i Tjekkiet.
Manchester United sagde fredag farvel til svenskerens landsmand Zlatan Ibrahimovic, der ikke fik sin kontrakt forlænget efter at være blevet langtidsskadet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker