Manchester United holder FA Cup-fest mod Rooney i Derby
Wayne Rooney (til højre) spillede 13 sæsoner i Manchester United. Torsdag stod han så over for sit tidligere hold, da han med sin nuværende klub Derby tog imod United i FA Cuppen. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Wayne Rooney kunne intet gøre mod sin tidligere klub, da Manchester United vandt 3-0 over Derby i FA Cuppen.
Der var ikke meget slinger i valsen, da Manchester United torsdag aften sikrede sig billet til kvartfinalen i FA Cuppen.
Den engelske storklub var på besøg i Championship-klubben Derby, der har Wayne Rooney som anfører.
Men den tidligere Manchester United-stjerne kunne ikke gøre meget mod den klub, hvor han tilbragte 13 sæsoner. United vandt sikkert 3-0.
Luke Shaw og Odion Ighalo stod for målene.
Gæsterne fra United skulle dog bruge godt en halv time, før det første mål faldt.
Derby-forsvaret fik afværget flere skudforsøg fra forskellige United-angribere, inden bolden havnede hos Luke Shaw. Med et skud sendte han den i kassen fra kanten af feltet.
Blot otte minutter senere var Derby-forsvaret på hårdt arbejde igen, og denne gang var det Odion Ighalo, der smuttede igennem og fordoblede føringen.
Den 30-årige angriber blev også dobbelt målscorer, da han i 20 minutter før tid cementerede sejren.
Ighalos første skud blev blokeret af Derby-keeper Kelle Roos. Returen røg dog lige tilbage til angriberen, der hamrede bolden op i nettaget.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie