Manchester United sælger 53.000 sæsonkort på rekordtid
Manchester United og Ole Gunnar Solskjær kan stadig tiltrække tilskuere. Det viste salget af sæsonkort, hvor 53.000 af slagsen blev afsat i rekordfart. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Den engelske storklub Manchester United har trods svingende resultater solgt 53.000 sæsonkort på rekordtid.
Den dårlige sæsonafslutning har ikke gjort tilhængerne mindre interesserede i at se Manchester Uniteds fodboldkampe på hjemmebane.
Sæsonkortene til Premier League-klubbens kampe på Old Trafford er i hvert fald blev udsolgt på rekordtid.
Klubben oplyste onsdag, at alle 53.000 sæsonkort blev solgt hurtigere end nogensinde før. Det skriver nyhedsbureauet NTB.
Interessen har været der, til trods for at Ole Gunnar Solskjærs mandskab endte hele 32 point efter rivalerne og mestrene fra Manchester City.
Manchester United blev blot nummer seks i Premier League og skal dermed ikke spille Champions League efter sommerferien.
Resultaterne blev forbedret i de første måneder, efter at norske Ole Gunnar Solskjær kort før jul afløste den fyrede portugiser José Mourinho som manager.
Men mod slutningen af sæsonen sled United med resultaterne, og holdet vandt kun to af de sidste otte kampe.
Allerede i marts offentliggjorde United, at prisen for et sæsonkort ville forblive uændret for ottende år i træk. Og nu er de alle revet væk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde