Manchester United skal forbi Sevilla for at nå semifinale
Manchester United slog torsdag Real Betis ud i ottendedelsfinalen. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Efter at have mødt Real Betis fra Sevilla i ottendedelsfinalen skal Manchester United igen til den spanske by.
Manchester United er en af de største favoritter til at vinde Europa League i denne sæson, men i kvartfinalen venter en klub, der har ualmindeligt gode erfaringer med turneringen.
Englænderne skal således op imod spanske Sevilla, der siden 2014 har vundet Europa League seks gange.
Det står klart, efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fredag har trukket lod til de kommende runder af turneringen.
Sevilla har godt nok alvorlige problemer hjemme i La Liga, hvor klubben kæmper for overlevelse, men i Europa League bliver spanierne ved med at vinde.
I ottendedelsfinalerne gik det ud over tyrkiske Fenerbahce.
Manchester United, der vandt Europa League i 2016, har også været flyvende i Europa League i denne sæson. I ottendedelsfinalen vandt englænderne klart over Real Betis, som i øvrigt har hjemme i Sevilla.
I de øvrige kvartfinaler skal Juventus op imod FC Midtjyllands overmænd fra Sporting CP, Bayer Leverkusen møder den belgiske overraskelse Royale Union Saint-Gilloise, mens Feyenoord og AS Roma støder sammen.
I semifinalerne skal enten Manchester United eller Sevilla møde Juventus eller Sporting. Det vil sige, at Feyenoord eller Roma møder Leverkusen eller Royale Union Saint-Gilloise i den anden semifinale.
Kvartfinalerne afvikles 13. og 20. april, før der er semifinaler 11. og 18. maj.
Finalen spilles i Budapest den 31. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker