Manchester United skovler penge ind
Foto: Phil Noble /Scanpix
Phil Noble /Scanpix
Det var ikke på grund af dårlig økonomi, at Manchester United ikke var mere aktiv på spillermarkedet i det seneste transfervindue.
Premier League-klubben har netop offentliggjort sit seneste regnskab, og det viser et overskud på 17,2 millioner pund, svarende til 153 millioner kroner.
Overskuddet skyldes i høj grad en stigning på næsten 30 procent i de kommercielle indtægter, som nu ligger på 152,5 millioner pund.
Omsætningen er samtidig steget med 13,4 procent til 363,2 millioner pund, svarende til 3,24 milliarder kroner.
Til sammenligning omsatte de 12 danske superligaklubber ifølge Idrættens Analyseinstitut for knap 2,3 milliarder kroner i det seneste regnskabsår.
Manchester United hentede i løbet af sommeren Marouane Fellaini i Everton for 27 millioner pund, men ellers var det småt med handler.
Kommunikationsdirektør Phil Townsend understreger dog, at det ikke skyldtes sparehensyn.
- Der var yderligere ressourcer til rådighed, men det var ikke muligt at nå til enighed med andre klubber om de rigtige spillere, siger han.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned