Robin van Persie har her natop sat gang i Manchester Uniteds sejr med sit første mål. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Lørdag var der hjemmesejre til både Manchester United og Liverpool i Premier League.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Smilet er tilbage hos Manchester United, der lørdag vandt for anden ligakamp i træk, da Leicester blev besejret 3-1 på Old Trafford.
Gæsterne var fortsat uden en skadet Kasper Schmeichel på mål. Lørdagens vikar, den 42-årige veteranmålmand Mark Schwarzer, måtte hente bolden ud af nettet tre gange før pausen, uden han dog kunne klandres direkte for målene.
Leicester kæmpede i hele kampen, men oprykkerne må erkende, at modstanden var for hård.
Udeholdet holdt stand i knap en halv time, men så skruede Manchester United op for målblusset.
Først udnyttede den hollandske måltyv Robin van Persie en friløber, så scorede Radamel Falcao på en glidende tackling efter en returbold, og et forfærdeligt Leicester-kvarter blev sluttet af med et selvmål efter hjørnespark.
Annonce
Dermed syntes kampen afgjort ved halvtid, og Manchester United gik ned i tempo i anden halvleg.
Ganske vist kontrollerede hjemmeholdet fortsat kampen og skabte flere muligheder, men det var kun udeholdet, som formåede at score i anden halvleg. Polakken Marcin Wasilewski headede en reducering i mål efter 80 minutters spil.
Sejren betyder, at Manchester United haler ind på bysbørnene fra Manchester City. Fire point adskiller nu rækkens nummer to og tre, men City har muligheden for at øge afstanden, hvis holdet vinder topbraget mod Chelsea senere lørdag.
På Anfield var det også hjemmeholdet, der kunne juble efter kampen.
Liverpool slog West Ham med 2-0 og rykkede dermed forbi dagens modstander i tabellen, hvor Liverpool nu er nummer syv.
Først scorede Raheem Sterling kort inde i anden halvleg, mens den savnede angriber Daniel Sturridge gjorde comeback efter en lang skadepause med et mål, da han lukkede kampen 10 minutter før tid.
Robin van Persie har her natop sat gang i Manchester Uniteds sejr med sit første mål. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker