Manchester United snupper førsteplads fra City med sejr
Det ene Manchester-hold skubbede det andet væk fra førstepladsen efter lørdagens runde i Premier League.
Manchester United er ny duks i den engelske Premier League.
Det blev en realitet lørdag eftermiddag, da holdet vandt 3-0 hjemme over Sunderland.
Memphis Depay bragte Manchester United foran dybt inde i tillægstiden i første halvleg.
Hollænderen stod klar tæt ved mål og bugserede Juan Matas fine tværaflevering ind til 1-0.
Det var Memphis Depays første Premier League-scoring siden sommerens skifte fra PSV Eindhoven.
Tidligt i anden halvleg scorede Wayne Rooney til 2-0 fra tæt hold, da han udnyttede godt forarbejde af franske Anthony Martial.
Til allersidst sørgede Juan Mata for 3-0-målet, da han stod fri i straffesparksfeltet og sendte bolden højt op i netmaskerne.
Manchester United har 16 point for syv kampe og overtager førstepladsen fra lokalrivalen, Manchester City.
City, der har 15 point, tabte tidligere lørdag 1-4 ude til Tottenham.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker