Manchester United-stjerne varetægtsfængsles til november
Mason Greenwoods forældre mødte også op i retten i Manchester mandag. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Mason Greenwood skal tilbringe mere end måned i fængsel, før han igen skal møde op i retten.
Manchester United-stjernen Mason Greenwood blev mandag varetægtsfængslet frem til 21. november, da han mødte op til sin retssag ved retten i Manchester, hvor han blandt andet er tiltalt for voldtægtsforsøg og overfald.
Han skal tilbringe lidt mere end en måned i varetægtsfængsel, fordi dommeren ikke valgte at give ham mulighed for kaution.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Greenwood blev i januar fængslet på baggrund af samme anklager, men blev siden løsladt mod kaution. Han blev i samme måned suspenderet af Manchester United og har været det siden.
Den 21-årige angriber er officielt tiltalt for forsøg på voldtægt, kontrollerende og pressende adfærd og overgreb med personskade til følge. Alle tre forhold drejer sig om den samme forurettede.
Vicechefanklager Janet Potter oplyser i pressemeddelelsen, at tiltalen er blevet rejst, efter at den er blevet godkendt af anklagemyndighedens nordvestlige afdelings sædelighedsafdeling.
Mason Greenwood nåede at spille 83 Premier League-kampe for Manchester United og en enkelt kamp for det engelske landshold, inden han blev anholdt sidst i januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde