Det engelske mesterhold Manchester United havde en frustrerende lørdag i Premier League hjemme mod Burnley og Brian Jensen i målet. Men mestrene sejrede trods de mange frustrationer alligevel med 3-0.
Efter en målløs første halvleg, hvor Brian Jensen spillede solidt i gæsternes mål, blev danskeren passeret to gange inden for fem minutter i anden halvleg. Først af Dimitar Berbatov og dernæst af Wayne Rooney.
Gæsterne var ellers farlige på deres kontraangreb, og inden Uniteds føringsmål burde David Nugent have bragt udeholdet foran, men afslutningen var for dårlig. Det var den ikke for indskiftede Mame Biram Diouf, der i slutfasen scorede sit første mål for United efter vinterskiftet fra norske Molde.
Førerholdet fra Chelsea havde hjemme ingen problemer med at besejre Sunderland med 7-2. Allerede inden pausen var kampen afgjort takket være en 4-0-føring til hjemmeholdet, som sprudlede af spilleglæde.
Pasningsspillet, afslutningerne og tempoet, ja, alt var i top for Chelsea, der inden pausen kunne takke Nicolas Anelka, Florent Malouda, Ashley Cole og Frank Lampard for målene.
Efter pausen fortsatte mareridtet for Sunderland, da også Chelseas Michael Ballack kom på måltavlen. Stemningen blandt de medrejsende Sunderland-fans var dog ikke til at knække trods 0-5-stillingen, så da den tidligere Chelsea-spiller, hollandske Boudewijn Zenden, reducerede til 1-5, var klapsalverne store ned mod den indskiftede midtbanespiller.
Anelka og Lampard scorede de to sidste mål for Chelsea, inden endnu en reducering.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde