Mancini: Agger næppe til Manchester City
Danmarks landsholdsanfører Daniel Agger foretrækker tilværelsen, som den er, i Liverpool, hvor han ser ud til at få fast spilletid i sæsonen, der sparkes i gang lørdag eftermiddag.
Det har dog ikke ændret på det faktum, at et tilstrækkeligt højt bud vil kunne tvinge klubben til at slippe danskeren, der siden EM-slutrunden har været sat i forbindelse med et skifte til enten Barcelona eller Manchester City.
Til City ryger Agger imidlertid næppe, mener klubbens manager, Roberto Mancini, der både har opgivet håbet om danskeren samt andre ønsker som Javi Martinez og Daniele De Rossi.
- Agger? Det tror jeg næppe, siger Mancini til ESPN, da han bliver spurgt til Citys tre store transferemner.
- Vi har talt om Martinez, men det er en svær situation. Der er mange andre klubber involveret i jagten på ham. De Rossi bliver svær, fordi han er i Roma, siger Mancini.
- Nogle gange er det lige meget, hvor mange penge man har at bruge. Nogle gange skal man måske også være hurtigere ude, når tre eller fire topklubber er involveret, vurderer manageren.
Ind til videre er det blot lykkedes Manchester City at hente en enkelt spiller til klubben i sommerpausen.
Det drejer sig om den 21-årige midtbanespiller Jack Rodwell, der blev hentet i Everton.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet