Mancini er klar til at give Balotelli en ny chance
Foto: Gabriel Bouys /Scanpix
Gabriel Bouys /Scanpix
Bølgerne gik højt mellem Manchester City og Mario Balotelli i løbet af ugen, hvor den italienske angriber ville hive sin klub i retten for en bøde, han ikke følte var berettiget.
Men sagen om den 340.000 pund store bøde (godt tre millioner kroner) blev ordnet i mindelighed.
Balotelli droppede sagen, og nu er manager Roberto Mancini klar til at hive Balotelli ind på holdet igen.
- Når nogen begår en fejl, skal man tage ansvar for det, og det har han gjort.
- Hvis han fortjener en chance mere, skal jeg nok give ham den, siger italieneren.
Det bliver dog ikke i weekendens kamp mod Newcastle, at man skal forvente at se den kontroversielle angriber i lyseblåt igen.
- Han er uheldig i denne uge. Han mødte syg op til træning, og han kan ingenting, siger Mancini.
Mario Balotelli har været en skuffelse i denne sæson, hvor det kun er blevet til et enkelt ligamål for Manchester City i modsætning til de 13, som han lavede i hele sidste sæson.
Bøden, som han oprindeligt protesterede imod, skyldtes dårlig disciplin. På grund af karantæner sad den tidligere Inter-spiller udenfor i 11 kampe i sidste sæson, hvor klubben altså ikke havde ham til rådighed.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde