Mancini fortryder manglede forsvarsindkøb
Manageren i den engelske mesterklub Manchester City, Roberto Mancini, erkender, at han begik en fejl ved at ikke at hente en ny forsvarsspiller i januars transfervindue.
Den defensive styrmand Vincent Kompany blev ramt af en lægskade i FA Cup-kampen mod Stoke den 26. januar, men selv om der stadig var en lille uge til at hente en afløser, valgte Mancini at klare sig med de forsvarere, han allerede havde i klubben.
- Vi begik nok en fejl, for da vi blev opmærksomme på problemet, var der stadig fire dage, til markedet lukkede. Måske skulle vi have købt en ny forsvarer, siger Roberto Mancini ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Sidste år havde vi det samme problem, fordi han (Kompany, red.) ikke spillede i en måned. Det er et stort problem.
- Vi havde en chance for at købe en, for vi havde en god forsvarer i tankerne, men vi troede ikke, at Vinny ville være ude i 40-45 dage.
De første tre kampe uden Kompany bød på to uafgjorte og et nederlag, og den dårlige stime har gjort, at rivalerne Manchester United har opbygget et solidt forspring i ligaen.
De seneste fire kampe har dog budt på lutter sejre, hvor det Kompany-løse forsvar har holdt målet rent.
Den belgiske forsvarsgeneral forventes at være tilbage efter den kommende landskamppause. Uden ham skal City lørdag eftermiddag på en svær opgave, når holdet besøger Everton på Goodison Park.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned