Mancini tror ikke på Van Persie i City
Arsenal-angriber Robin van Persie har været et af de allervarmeste transferemner hen over sommeren, og rygterne om hollænderens fremtid fortsætter med at florere.
Både Manchester City og Manchester United bliver ofte nævnt som van Persies kommende arbejdsgiver, og United-manager Alex Ferguson har tidligere bekræftet, at klubben har budt på Van Persie, men at mange andre klubber kæmper om ham.
Men nu melder Manchester City sig tilsyneladende ud af kampen. I hvert fald siger mestrenes manager, Roberto Mancini, at han ikke regner med at se van Persie i City-trøjen i den kommende sæson.
- Van Persie? Nej, jeg tror ikke, han kommer her til klubben, siger Mancini ifølge BBC.
Dermed ser det ifølge flere medier ud til, at det bliver Manchester United og italienske Juventus, der skal kæmpe om hollænderens gunst.
Van Persie har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt, og Arsenal kan dermed blive fristet til at sælge angriberen, mens klubben stadig kan få en god portion penge i kassen for ham.
Hollænderen blev topscorer i Premier League i den seneste sæson med 30 mål. Spillerne i den bedste engelske række kårede samtidig van Persie til årets spiller.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde