Mancini: Vi burde have vundet med mere
Der var ikke mangel på roser fra Manchester Citys manager, Roberto Mancini, efter at hans hold lørdag slog Newcastle ude med 3-1 i Premier League.
Han mener, at holdet godt kunne have vundet med langt flere mål.
- Alle spillerne spillede godt. Jeg tror, vi kunne have scoret fem, seks eller syv mål, fordi vi missede så mange chancer, siger Roberto Mancini efter kampen til Manchester Citys hjemmeside.
Samtidig faldt der dog en advarsel til hans spillere om, at holdet skal til at udnytte chancerne foran mål bedre.
City havde 16 chancer foran mål, og holdet scorede for første gang i denne sæson tre udebanemål.
- Når du misser så mange chancer, som vi gjorde i første halveg, så kan modstanderne med en scoring genåbne kampen. Men vi var stærke, fordi vi scorede endnu et mål og havde chancen for at score flere, siger Mancini.
Selvom Manchester City var storspillende tabte holdet i sidste uge 3-2 til ærkerivalerne fra Manchester United.
Det nederlag var svært at komme sig over, mener Mancini, der dog glæder sig over lørdagens sejr.
- Det var svært i dag, fordi vi havde brug for en god start efter nederlaget til United, men jeg synes, at drengene spillede meget, meget godt i dag, siger Mancini.
Efter dagens kamp ligger City på andenpladsen i Premier League med 36 point, mens United indtager førstepladsen med 42 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet