Selvom weekenden byder på Manchester-derby, så er der fuldt fokus på aftenens Champions League-kamp på Etihad Stadium i Manchester City.
Hjemmeholdets manager, Roberto Mancini, mener endda, at kampen mod spanske Villarreal lige nu er større end lokalderbyet mod Manchester United.
- Er Villarreal større end United? Ja. Men efter Villarreal har vi fire dage til at restituere og forberede os på derbyet, siger Roberto Mancini.
- Og vi behøver ikke rigtigt forberede os på kampen mod United, fordi vi ved, det er et tophold, og jeg tror ikke, vi behøver at forberede os anderledes end normalt.
Manchester City har mulighed for at snuppe sin første sejr i turneringen i kampen mod Villarreal, som ligger sidst i gruppe A uden point. Verdens rigeste klub har et enkelt point på tredjepladsen efter Napoli og Bayern München.
Trods den knap så gode start i Europa tror træner Mancini fortsat på, at City kan klare sig videre fra gruppespillet.
- Nu er det vigtigt for os at koncentrere os om Villarreal. Hvis vi kan slå Villarreal - og jeg tror ikke, det bliver nemt - har vi måske en bedre chance for at gå videre til knockout-fasen.
- Hvis vi ikke slår dem, bliver det svært, fastslår Mancini.
I den anden kamp i gruppen mødes de to tophold, Bayern München og Napoli, på italienernes hjemmebane.
Her har Bayern-keeper Manuel Neuer mulighed for at holde målet rent for 13. kamp i træk efter en imponerende sæsonstart for tyskerne, der er ubesejrede i Europa og duks i den hjemlige Bundesliga.
Begge kampe fløjtes i gang klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned