Mand dræbt efter fan-sammenstød inden fransk ligakamp
Nantes' supporters cheer their team during the French L1 football match between FC Nantes and OGC Nice at La Beaujoire stadium in Nantes, western France on December 2, 2023. (Photo by LOIC VENANCE / AFP). Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
En Nantes-fan blev lørdag dræbt efter sammenstød med Nice-fans inden kampen mellem de to hold.
Fodboldkampen mellem FC Nantes og OGC Nice i den franske liga lørdag fik en trist optakt, da en Nantes-fan blev dræbt i et knivstikkeri inden opgøret.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
En gruppe Nantes-fans angreb inden opgøret Nice-fans, der var på vej til stadion i Nantes. Det var i den forbindelse, at en Nantes-fan blev stukket.
- Under disse begivenheder og under omstændigheder, vi endnu ikke kender, døde en 31-årig Nantes-fan på trods af hurtig indblanding fra beredskabet på stedet, siger offentlig anklager i Nantes Renaud Gaudeul ifølge AFP.
Anklageren oplyser, at offeret havde sår i ryggen, der kunne stamme fra et knivvåben og oplyser videre, at der er indledt en efterforskning af sagen.
Ifølge det franske medie Ouest France meldte en mand efter hændelsen sig selv til det franske politi senere lørdag aften.
FC Nantes er efterfølgende kommet med en udtalelse, hvor klubben udtrykker sin medfølelse med de pårørende efter den tragiske hændelse.
- FC Nantes ønsker at udtrykke sine dybeste kondolencer til offerets familie og pårørende, skriver klubben.
Frankrigs sportsminister, Amélie Oudea-Castéra, har kommenteret hændelsen på det sociale medie X, hvor hun udtrykker sin sorg over den tragiske hændelse.
- Alle mine tanker går til offerets familie, hans pårørende og kammerater på tribunen.
- Efterforskningen, som den offentlige anklager har åbnet, skal nu præcisere de nøjagtige omstændigheder omkring, hvad der skete, skriver ministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker