Mané-scoring sikrer Liverpool smal hjemmesejr
På et mål af senegalesiske Sadio Mané sikrede Liverpool lørdag sæsons første sejr i Premier League. Foto: /ritzau/AP/Martin Rickett
/ritzau/AP/Martin Rickett
Med et mål i det 73. minut sikrede Sadio Mané Liverpool sæsonens første sejr i den bedste engelske række.
Efter at have smidt en føring væk i overtiden i sidste weekends kamp mod Watford lykkedes det lørdag Liverpool at få sæsonens første sejr i den engelske Premier League.
Det skete, da holdet hjemme på Anfield vandt 1-0 over Crystal Palace.
Den senegalesiske angriber Sadio Mané stod for kampens eneste mål, og Liverpool har nu fire point efter sæsonens to første kampe i den bedste engelske række.
Crystal Palace var på jagt efter genoprejsning efter sidste weekends 0-3-nederlag på hjemmebane til oprykkerne fra Huddersfield.
Der var dog ikke meget, der lykkedes for London-holdet. Først fem minutter før pausen viste Crystal Palace tænder, da Jason Puncheon sendte et kraftigt skud afsted mod Liverpools mål.
Forinden havde Liverpools Roberto Firmino gjort det samme i den anden ende. Begge skud blev dog pareret væk af målmændene.
Midt i anden halvleg begyndte det at brænde på foran gæsternes mål, og med cirka et kvarter tilbage af kampen fik Liverpools Sadio Mané målnettet til at blafre, efter at bolden lidt tilfældigt var endt ved hans fødder inde foran mål.
Det skulle vise sig at blive kampens eneste scoring, og Liverpool kunne dermed forlade banen som sejrsherre for første gang i denne Premier League-sæson.
Crystal Palace fortsatte derimod den dårlige sæsonindledning, og den nye hollandske træner, Frank de Boer, har altså stadig sin første sejr til gode i England, ligesom holdet endnu ikke har scoret et mål.
Ligesom Liverpool sikrede mesterholdet fra 2016, Leicester, sæsonens første tre point lørdag, da holdet med Kasper Schmeichel i målet vandt 2-0 over oprykkerne fra Brighton på mål af Shinji Okazaki og Harry Maguire.
Pierre-Emile Højbjerg var helt ude af truppen, da Southampton hjemme besejrede West Ham 3-2.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker