MANGAARD OVERLEVEDE IKKE SEMIFINALE
Thomas Mangaard tabte en tæt semifinale til Rune Kampe, der senere hjemførte titlen som Skomar Champ 2022. Foto: DDBU
Facebook/DDBU
BK Højens billard-komet røg ud af Skomar Champ i en dramatisk semifinale.
KØBENHAVN: Det lykkedes ikke 56-årige Thomas Mangaard, BK Højen, at vinde sit 17. danske mesterskab i skomar-billard, idet restauratøren fra Stubbekøbing tabte en højspændende og dramatisk semifinale ved Skomar Champ 2022 til Rune Kampe, København, der vandt opgøret 3-2 i sæt.
Thomas Mangaard besejrede Peter F. Nielsen i kvartfinalen og banede dermed vejen til det, som de fleste kaldte den moralske finale mod den fem år yngre Kampe, og det levede opgøret i den grad op til.
Falstringen fik en god start og vandt de to første sæt 70-52 og 70-60, og han syntes på vej mod finalen med en klar føring i tredje sæt, men et kikset stød via tre bander gav i stedet sættet til Rune Kampe 70-68.
Københavneren vandt også fjerde sæt (70-50), inden der ventede en ny spændende afslutning på det afgørende sæt, som Kampe igen vandt med mindst mulig margin 70-68.
I finalen mod Michael Mikkelsen var der ikke så meget tvivl om udfaldet, idet Rune Kampe forholdsvis sikkert vandt slutkampen med 4-1 i sæt.
Kampe indkasserede 40.000 kroner i pengepræmie for DM-titlen. Mikkelsen scorede det halve beløb, mens de to tabende semifinalister, Thomas Mangaard og Charlotte Sørensen, hver hjemtog 15.000 kroner.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker