Mange er i spil som den næste U21-landstræner
DBU har modtaget mange henvendelser og ansøgninger til det ledige job, og unionen er også selv på jagtmarken.
Dansk Boldspil-Union (DBU) jagter i øjeblikket en ny landstræner for U21-landsholdet, efter at Jess Thorup stoppede tidligere på sommeren for at blive træner i FC Midtjylland.
Ifølge DBU's talentudviklingschef, Flemming Berg, er man i øjeblikket i gang med at granske mulighederne.
- Vi har nogle stykker, som vi har forhørt os om.
- Nogle er meget interesseret, nogle er ikke interesseret. Vi har fået mange henvendelser og mange ansøgninger, siger Berg til DBU's hjemmeside.
- Det er vigtigt for os at finde den helt rigtige, da det er et meget vigtigt job i den del af talentudviklingen, som ligger lige på grænsen til A-landsholdet. Det er en spændende kobling, der ligger i jobbet, siger han.
DBU's håb er, at man kan have Jess Thorups afløser på plads til oktober, når EM-kvalifikationen går i gang.
- Vi vil gerne have den nye træner på plads, inden kvalifikationen begynder i oktober med de vigtige kampe mod Bulgarien og Wales.
- Men opstår der en situation, hvor vi finder den helt rigtige kandidat, som først kan starte til nytår, så løser vi det, siger talentudviklingschefen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker