Mange sportsfolk kan se deres vægt i offentligheden

Navn, alder, fødeby, køn, højde. Og vægt.

I mange sportsgrene må en lang række danske og internationale atleter konstatere, at deres kropsvægt er lagt ud til offentlig skue.

Oplysningerne er tilgængelige på et væld af hjemmesider og kræver ofte kun en googlesøgning.

Tag bare danske stjerner i amerikansk sport. Vil man vide, hvor meget NFL-spilleren Hjalte Froholdt, NHL-spilleren Lars Eller eller den tidligere NBA-spiller Gabriel "Iffe" Lundberg vejer, er det kun et klik væk.

Det samme gælder cykelryttere som Emma Norsgaard og Julius Johansen, hvis hold selv offentliggør det på deres hjemmesider, og et hav af andre udøvere.

For basketballspilleren Maria Jespersen giver det ikke mening, at hendes vægt skal deles med hele verden på et forbunds hjemmeside.

Hun har fulgt de seneste dages debat i Danmark i kølvandet af DR's dokumentar, hvor adskillige kvindelige fodboldspillere har beskrevet, hvordan offentlige vejninger og vægttal på sedler i fællesrummet har ført til psykiske problemer som angst og tvangsmotion.

- Det er faktisk lidt vildt, at alle kan gå ind og kigge på det. Også fordi jeg ikke synes, det er så vigtig en information, at den burde ligge derude. Specielt ikke for kvinder, når man ved, der har været de her problemstillinger tidligere.

- Jeg ville da foretrække, at det ikke lå derude. Ikke fordi jeg har noget problem med min vægt som sådan, men jeg synes ikke, det er nødvendigt, at det skal være derude. Så kunne de også skrive, hvilken størrelse sko jeg bruger, lyder det fra den danske landsholdsspiller.

I nogle sportsgrene er vægten ikke til at komme uden om. Boksere og MMA-kæmpere slipper eksempelvis ikke for at blive vejet, når de skal placeres i de afgørende vægtklasser.

Andre idrætter bestemmer til en vis grad selv, om oplysningen skal deles med omverdenen.

Ifølge psykolog og professor ved Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein er det meget forskelligt, hvordan atleter reagerer på at blive sammenlignet med holdkammerater og konkurrenter.

- For mange kvinder og for den sags skyld mænd er det en privat ting.

- Jeg ved ikke, hvordan tallene bliver brugt. Men hvis de bare ligger på hjemmesider, hvad skal vi så bruge dem til, hvis det ikke er for at sammenligne os. Det er det, der er udfordringen i det. At vi begynder at konkurrere på vægt, fedtprocent og kropsudseende, siger hun.

I værste fald kan det kamme over for atleten, hvis fokus på den ideelle vægt, fedtprocent og kropstype kommer til at skygge for den generelle trivsel.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viste sidste år, at knap hver tredje atlet i subeliten - lige under landsholdsniveau - har symptomer på spiseforstyrrelser.

Kvinderne er tungest repræsenteret i statistikken blandt de udøvere, der oplever problemer. Og ifølge Maria Jespersen er det da også kvinderne, som bekymrer sig mest om kroppen.

- Jeg tror helt sikkert, det er anderledes for mænd. Jeg har selv en kæreste, som spiller basket, men der er det den anden vej rundt. Der er det fedt, hvis man vejer over 100 kilo.

- Jeg har en idé om, at det er lidt omvendt hos piger, forklarer hun.

Kvinderne skal kæmpe mere for at få en "maskulin og muskuløs krop", pointerer Mia Beck Lichtenstein.

- Kvinderne sammenligner sig måske også lidt mere. De har måske lidt mere tendens til perfektionisme, hvor mændene ikke er under helt samme pres, fordi de er bygget anderledes.

- Men vi skal huske, at der også er mænd, som får spiseforstyrrelser, angst og depression. Dem må vi ikke glemme i debatten, for så bliver det endnu mere tabuiseret for en mand at sige, at det også var et problem for ham, siger hun.

De offentligt tilgængelige vægtdata er ikke kun et udenlandsk fænomen. Et kig på danske sportsklubbers hjemmesider viser, at flere fodboldklubber, håndboldklubber og ishockeyklubber lægger spillernes vægt op som en del af standardoplysningerne.

Tidligere stod tallene også på AGF's herreholds hjemmeside, men her kan man ikke længere se nogen grund til at skilte med det.

- Det er ikke en oplysning, folk kan bruge til noget. Vores medicinske stab, læger og fysioterapeuter bruger spillenes vægt og data i forhold til det arbejde, der er med spillernes fysik. Det kommer ikke andre ved, hvad en spiller vejer, siger kommunikationschef Søren Højlund Carlsen.

FC Midtjylland er i dag den eneste superligaklub, som skriver tallene på sin hjemmeside. Ingen af kvindeholdene gør det.

Langt mere udbredt er det blandt holdene i herrernes håndboldliga, mens Metal Ligaen deler informationerne om samtlige ishockeyspillere på sin hjemmeside.

For visse atleter kan sammenligningen med andre dog også være en god motivation.

- Det er ikke sort-hvidt. Det er ikke alle, der får spiseforstyrrelser, angst eller depression af at være i elitesport. Det gør flertallet heldigvis ikke, siger Mia Beck Lichtenstein.

- Nogle mennesker trives med, at der er nogen, der presser eller råber ad en. Folk er forskellige, og for nogle er det sikkert helt fint med det her konkurrenceelement i hverdagen. Men når det er børn og unge under 18 år, har vi et særligt ansvar for at passe på dem.

/ritzau/