Manglende Champions League-fodbold koster United dyrt
Manchester United's Wayne Rooney kommer ikke til at juble i Champions League i denne sæson. Foto: Jon Super/AP/POLFOTO/arkiv
Jon Super/AP/POLFOTO/arkiv
Manchester United har mistet næsten 10 procent af sin omsætning i første kvartal i forhold til året før.
Manglende resultater på banen kan nu aflæses direkte på Manchester Uniteds bundlinje.
Den engelske storklub kan notere et fald i omsætningen på næsten 10 procent i regnskabsårets første kvartal - et udslag af, at det ikke lykkedes United at kvalificere sig til denne sæsons Champions League.
Selskabet bag klubben har tirsdag offentliggjort tallene for det kvartal, der sluttede 30. september, og de viser en omsætning på 88,7 millioner pund, svarende til 826 millioner danske kroner. Det er 9,9 procent lavere end samme kvartal sidste år.
Faldet i omsætning kunne have været endnu større, men det er - trods de svigtende resultater - lykkedes klubben at skaffe flere sponsorpund til pengekassen.
Manchester United ligger kun på syvendepladsen efter 11 spillerunder i den igangværende sæson. Klubben skal op i top-4 for at få adgang til Champions League-millionerne i næste regnskabsår.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet