Manglende Champions League koster dyrt i Parken
Regnskabsåret 2014 i Parken Sport & Entertainment blev markant dårligere end året før.
Selskabet bag superligaklubben FC København, Parken Sport & Entertainment, kan notere et plus på 15,8 millioner for regnskabsåret 2014, men omsætningen bærer præg af FCK's manglende deltagelse i Champions League.
Resultatet skal ses i sammenligning med sidste års plus på 210,8 millioner kroner.
- Koncernomsætningen udgjorde 1124,7 millioner kroner i 2014 mod 1298,9 millioner kroner i 2013, hvilket er et fald på 174,2 millioner kroner.
- Det skyldes primært segmentet FC. København & Stadion (manglende deltagelse i UEFA Champions League-gruppespillet påvirker negativt med 180,4 millioner kroner) samt den negative udvikling i fitness dk (et fald på 16,9 millioner kroner), skriver selskabet i årsrapporten.
I den seneste udmelding forventede selskabet et plus på 30-35 millioner, men Parken har måttet nedskrive værdien af goodwill vedrørende fitnesskæden fitness dk med 34,9 millioner.
Til gengæld trækker en positiv værdiregulering af investeringsejendomme i den anden retning.
Det er bemærkelsesværdigt, at selskabet også i den kommende sæson forventer, at FC København deltager i Champions League.
Det kræver, at klubben vinder det danske mesterskab, men FCK er lige nu ni point efter førende FC Midtjylland.
Uden Champions League-deltagelse er der forventning om, at 2015 vil resultere i en overskud på 40-50 millioner kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned