Manglende vind udsætter danske medaljesejladser ved OL
Jakob Precht og Jonas Warrer kommer ikke i aktion mandag ved OL. Foto: Carlos Barria/Reuters
Carlos Barria/Reuters
Sejlerne Jonas Warrer og Jakob Precht skal tidligst tirsdag kæmpe for medalje i 49'eren.
De danske sejlere kommer ikke i aktion ved mandagens medaljesejladser ved OL.
De er blevet udsat på grund af manglende vind, oplyser arrangøren på stedet.
Klokken 07.33 skulle den danske 49'er FX med Ida Marie Baad og Marie Thusgaard have været på vandet, men i første omgang blev den udsat.
Der skulle dog ikke gå mange minutter, før man opgav at sejle mandag, og nu er sejladserne udsat til tirsdag.
Klokken 08.33 skulle 49'eren med Jonas Warrer og Jakob Precht have kæmpet for deres medaljechance, men de får altså også et døgn mere til at forberede sig til det sidste slag.
Warrer og Precht ligger nummer fem i den samlede stilling før den afsluttende medaljesejlads.
Den danske båd har 14 point op til den newzealandske førerbåd og 10 point op til de britiske og spanske både på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Baad og Thusgaard ligger sidst af de ti både inden medaljesejladsen. Duoen er 25 point fra tredjepladsen og derfor uden matematisk chance for at nå en medalje.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker