Manuel Neuer står foran comeback for Bayern München
Manuel Neuer er efter en lang pause klar til at stå på mål for Bayern München igen. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Kampen mod Darmstadt bliver med Manuel Neuer tilbage i Bayern München-buret, hvis alt går godt til træning.
Efter mere end ti måneder på sidelinjen står målmanden Manuel Neuer foran sit comeback i buret for Bayern München.
Manuel Neuer er tilbage i fuldt vigør og i spil til at stå lørdagens kamp hjemme mod Darmstadt i Bundesligaen. Det oplyser Bayern-træner Thomas Tuchel på fredagens pressemøde.
- Hvis alt går godt til træning, så vil han spille lørdag. Han ser frem til det, og det gør vi også. Jeg er sikker på, at mange andre også glæder sig, siger Tuchel ifølge dpa.
Manuel Neuer brækkede benet efter en skiulykke i december. Han har spillet 488 kampe for Bayern München og vundet det tyske mesterskab ti gange.
Den 37-årige tysker, der også har vundet VM i 2014, er bundet til Bayern München frem til sommeren 2024.
- Jeg kan mærke, at han er spændt. Der vil helt sikkert være nervøsitet, en kriblende fornemmelse. Men jeg er sikker på, at han vil komme ind i rytmen meget hurtigt, siger Thomas Tuchel.
Manuel Neuer har ikke spillet en fodboldkamp siden 1. december, da Tyskland spillede en landskamp mod Costa Rica.
Den sidste kamp, Manuel Neuer spillede for Bayern München, var mod Schalke 12. november sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker