Maradona har fundet nyt trænerjob efter fem års pause
Diego Maradona har fundet ny arbejdsgiver i De Forenede Arabiske Emirater. Han skal nu stå i spidsen for Al-Fujairah i den næstbedste række. Det bekræfter han på Facebook. Foto: /ritzau/AP/Daniel Ochoa De Olza
/ritzau/AP/Daniel Ochoa De Olza
Det argentinske fodboldikon skal stå i spidsen for en klub i den næstbedste række i emiraterne.
Diego Maradona gør comeback til fodbolden efter fem års fravær fra sporten, der har gjort ham til et ikon i hjemlandet, Argentina.
Den tidligere anfører og træner for Argentina skal stå i spidsen for Al-Fujairah FC i De Forenede Arabiske Emirater.
Det oplyser klubben søndag.
- Jeg vil fortælle jer, at jeg er den nye træner i Al-Fujairah SC i anden division i De Forenede Arabiske Emirater. Det skriver Diego Maradona på sin Facebookside.
Klubben har lagt et billede af den tidligere Boca Juniors-, Napoli- og Barcelona-angriber på sin hjemmeside. Her ses Maradona med klubbens røde og hvide trøje i hænderne.
Det 56-årige fodboldikon, der var med til at gøre Argentina til verdensmestre i 1986, vender dermed tilbage som træner efter fem års pause.
I 2012 blev han fyret i Al Wasl efter en enkelt sæson som træner. Før opholdet i De Forenede Arabiske Emirater stod Maradona i spidsen for det argentinske landshold.
I februar blev Diego Maradona udnævnt som Fifa-ambassadør af forbundets præsident, Gianni Infantino.
Nyheden om Maradonas comeback kommer på en dag, hvor argentinske medier skriver, at Jorge Cyterszpiler - Maradonas agent og nære ven - har mistet livet i en faldulykke i Buenos Aires.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker