Diego Maradona har noteret sig, at jobbet som landstræner for Danmarks kommende modstander i EM-kvalifikationen, Portugal, er ledigt, og det kunne godt friste den argentinske legende.
Det fortæller Maradonas personlige assistent, Alejandro Mancuso, til den portugisiske avis A Bola.
- Diego og jeg har talt om det, siger Mancuso til avisen.
- Han har viljen og er ledig, men foreløbig er vi ikke blevet kontaktet, fortæller Maradonas assistent.
Portugal valgte i sidste uge at fyre Carolos Quiroz som landstræner på grund af disciplinære problemer samt en elendig start på EM-kvalifikationen med nederlag til Norge og uafgjort mod Cypern.
Danmark, der i sidste uge vandt over Island i holdets første kvalifikationskamp, gæster Portugal den 8. oktober.
Diego Maradona har været arbejdsløs efter sommerens VM-slutrunde, hvor han var træner for Argentina.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde