Maradona: Skadet Suarez er VM's bedste angriber
Premier League-topscoreren Luis Suarez er VM's bedste angriber.
Det mener i hvert fald fodboldlegenden Diego Maradona. Argentineren mener, at Suarez er den bedste angriber, et landshold overhovedet kan ønske sig at have.
Det siger han til den uruguayanske tv-station Channel 12.
- Han kommer til at spille utroligt godt. Han bliver klar til VM-slutrunden, fordi han har modet til at nå det, og uden mod kommer du ingen vegne i fodbold, siger Maradona.
Problemet for Suarez og for Uruguay er imidlertid, at angriberen fortsat er skadet. Han fik foretaget en kikkertoperation i knæet 22. maj, og han kæmper stadig med at blive klar til slutrunden.
Uruguays landstræner, Oscar Tabárez, sagde så sent som tirsdag på et pressemøde, at han endnu ikke ved, hvornår angriberen kan spille.
- Det går rigtigt godt. Hans moral kan ikke blive højere, og han arbejder fuldt ud. Men vi har ingen deadline, og jeg ved ikke, om han spiller i første, anden eller tredje kamp. Hvis jeg bestemte, kunne han spille i morgen, siger træneren.
Uruguay åbner VM-slutrunden med en kamp mod Costa Rica på lørdag. Derefter venter kampe mod England og Italien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker