Maradona vil dø for Argentina-jobbet

Fodboldlegenden Diego Maradona vil meget gerne have sit job som argentinsk landstræner tilbage.

- Jeg ville give mit liv for at blive landstræner igen. Jeg tørster efter at få revanche, siger Maradona til Fox sport.

Maradona henviser til sommerens VM-slutrunde i Sydafrika, hvor Argentina blev sendt ud af Tyskland i kvartfinalen med et 0-4-nederlag. Det kostede Maradona jobbet.

Efter slutrunden har Sergio Batista været midlertidig træner for Argentina, og han har resultatmæssigt gjort det meget godt. Det er blevet til en 1-0-sejr over Irland og mest imponerende en 4-1-sejr over de spanske verdens- og europamestre.

Det forventes, at det argentinske fodboldforbund senere på året sætter navn på en permanent landstræner.

/ritzau/

Den tidligere argentinske fodboldlandstræner Diego Maradona er villig til at dø for at få sit job tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret