Ovenpå en nervepirrende og uskøn VM-kvalifikation er der fornyet optimisme i den argentinske landsholdstrup efter onsdagens 1-0-sejr over Tyskland på udebane. Landstræner Diego Maradona tror på et godt resultat i Sydafrika.
- Hvis Gud er villig, så giver vi vort folk et godt VM. Den argentinske befolkning kan være helt trygge ved, at vi har de rigtige spillere til VM. Vi har bare brug for tid til at arbejde sammen, siger Diego Maradona.
I 1-0-sejren i München viste de argentinske landsholdsspillere, at der kan være noget om Diego Maradonas udtalelser. Holdet udspillede på imponerende vis Tyskland, og sejren, der kom i hus via et mål af Real Madrids Gonzalo Higuaín, var helt fortjent.
- Spillerne gjorde alt, hvad jeg bad dem om. Jeg mener, at vi var dominerende overalt på banen, vi havde styr på deres vigtigste spillere, og vi var fint med i luftspillet, siger Diego Maradona.
Argentinas sejr kommer som en lettelse for landstræneren, der har været under gevaldigt pres i løbet af den 18 måneder lange VM-kvalifikationsturnering i Sydamerika, hvor det en overgang så ud til, at Argentina slet ikke ville kvalificere sig til VM i Sydafrika.
Men landet, der vandt VM i 1978 og 1986, ser nu ud til at være tilbage på rette spor.
- Vi er i live, vi ved, hvad vi laver, og vi forstår sulten på det landshold, som ikke har vundet noget i 24 år, siger Diego Maradona.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde