Maraton-Isner gik helt ned

11 timer og 5 minutters spil i den foregående Wimbledon-kamp viste sig at være en for hård omgang for John Isner.

Den amerikanske tennisspiller kollapsede således fuldstændig i sin kamp i anden runde mod hollænderen Thiemo de Bakker. Isner tabte med sætcifrene 0-6, 3-6 og 2-6.

John Isner kan dog glæde sig over, at han har hjemført en række tennisrekorder ved dette års Wimbledon. Kampen i første runde mod Nicolas Mahut bød på ikke færre end 183 partier, da Isner vandt 70-68 i femte sæt.

Samtidig lavede Isner hele 112 serveesser. Det er heller aldrig sket før i en professionel tenniskamp.

/ritzau/

John Isner kunne intet stille op i anden runde af Wimbledon mod Thiemo de Bakker. I dagene forinden havde han da også spillet mere end 11 timers tennis.

Offentliggjort Sidst opdateret