Miami Marathon tvang den 27-årige forward til at tænke anderledes, så han sprang op på sin cykel og kørte 40 minutter gennem Miamis gader frem til Heats hjemmebane.
Cykelturen gjorde tilsyneladende godt for LeBron James, som blev topscorer med 35 point, da Miami vandt 97-93 over Chicago Bulls i NBA-ligaen.
- Det er ikke almindeligt, men jeg har gjort det et par gange før. Det føltes godt denne morgen, siger LeBron ifølge Reuters.
Senere dukkede billeder af en cyklende LeBron James i tæt trafik op på diverse sociale medier.
NBA-programmet er godt pakket, da en meget lang strejke har betydet, at sæsonens første kampe blev afviklet ved juletid - måneder efter det planlagte kampprogram.
Det betyder, at Miami Heat skal spille igen allerede mandag aften, og det får forwarden til at overveje helt at droppe hjemtransporten.
- Det kan være, at jeg bare bliver her indtil mandagens kamp, siger LeBron James.
LeBron James er to gange kåret som NBA-ligaens mest værdifulde spiller.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde