Maraton-vinder i Chicago fundet på målfoto
Der måtte højst usædvanligt anvendes målfoto for at afgøre vinderen af kvindernes Chicago Marathon.
Atsede Baysa fra Etiopien og Kenyas Rita Jeptoo løb begge over målstregen i en tid på to timer, 22 minutter og fire sekunder. Bagefter kunne et målfoto afsløre, at det var Baysa, der brød tapen ved mållinjen efter 42.195 meters løb.
Atsede Baysa og Rita Jeptoo havde slået et godt forspring til kenyanske Lucy Kabuu, der blev treer - 37 sekunder efter de to bedste.
På fjerdepladsen sluttede russiske Liliya Shobukhova, der har vundet Chicago Marathon i 2009, 2010 og 2011. Shobukhova har dog været plaget af skader i store dele af 2012, og derfor var forventninger til hende ikke helt så store i år.
Hos mændene vandt Tsegaye Kebede fra Etiopien i en uofficiel rekordtid på to timer, fire minutter og 38 sekunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned