Maratonmænd gjorde kort proces denne gang
Det tog ikke nær så lang tid som sidst for John Isner, da han besejrede sin franske modstander Nicolas Mahut i Wimbledon-turneringens første runde.
Bare lidt over to timer tog det for de to rekordholdere at afgøre revanchen for sidste års maratonkamp, der med sine 11 timer og fem minutter er gået over i tennishistorien som verdens længste.
Der var ellers optræk til endnu en sejtrækker af en tenniskamp efter et første sæt, der endte helt lige 6-6 og derfor måtte afgøres i en tiebreaker.
Den vandt amerikaneren Isner, og han tog sig også af andet sæt med cifrene 6-2.
Mahut strittede imod og brød modstanderens serv i begyndelse af tredje, men Isner kom godt igen og tvang sættet ud i en ny tiebreaker.
Her kiksede amerikaneren en matchbold ved stillingen 6-5 i egen serv, men slog til på den næste mulighed og endte dermed igen som sejrherre i den indbyrdes duel.
John Isner møder i næste runde spanieren Nicolas Almagro.
/ritzau/
John Isner besejrede Nicolas Mahut langt hurtigere, end sidste gang han mødte franskmanden ved Wimbledon.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned