Marcel Hirscher kroner vild sæson med slalomtitel
Marcel Hirscher har haft en fin weekend og fejrede det med en kage. Foto: AP/Marco Trovati
AP/Marco Trovati
Med en fjerdeplads i Kranjska Gora har Marcel Hirscher vundet World Cup i slalom for fjerde gang.
Det har været en indbringende weekend for skiløberen Marcel Hirscher.
Det østrigske slalomfænomen vandt lørdag både World Cup i storslalom og den samlede World Cup, og søndag fulgte han op ved at vinde det tredje prestigefyldte trofæ på to dage.
Med en fjerdeplads i sæsonens næstsidste slalomløb, sørgede Hirscher for, at han er tilbage på tronen i slalom, efter at norske Henrik Kristoffersen sidste sæson løb med World Cuppen i den disciplin.
Kristoffersen var også den eneste, der kunne true Hirscher i denne sæson, men nordmanden udgik i søndagens løb i Kranjska Gora, og dermed er afstanden op til førstepladsen på 110 point.
Det kan ikke indhentes i sæsonens sidste slalomafdeling om to uger, så Marcel Hirscher kan krone en imponerende sæson med endnu en hædersbevisning til kaminhylden.
Ud over World Cup-triumferne har Hirscher i denne sæson også vundet to VM-guldmedaljer.
Søndagens slalom blev vundet af hans landsmand Michael Matt foran italieneren Stefano Gross. Felix Neureuther fra Tyskland sluttede som nummer tre.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde