Marco Sørensen bliver testkører for Lotus
Foto: Peter Nygaard /Scanpix
Peter Nygaard /Scanpix
Når Formel 1-sæsonen 2014 løber af stablen er danske Kevin Magnussen bag rattet i den ene McLaren-racer, men på sigt kan en dansker mere blive en del af det fornemme selskab.
Den 23-årige racerkører Marco Sørensen er nemlig blevet forfremmet til at blive testkører for Formel 1-teamet Lotus.
I første omgang kommer han til at arbejde mest med Lotus' simulator i Enstone.
- Jeg ser frem til at gøre mit bedste i simulatoren og hjælpe til med at få noget mere fart i bilen. Det er en god måde for mig, at vise mit værd for resten af holdet, siger Marco Sørensen til Lotus' presseafdeling ifølge dr.dk.
Marco Sørensen kommer til at rejse rundt med holdet til sæsonens formel 1-grand prixer.
- Det er en ære for mig, og det er et godt skridt for min karriere at komme på Lotus' Formel 1-hold. Jeg regner med at tage med til flere løb i løbet af sæsonen, og det bliver helt sikkert også en fantastisk oplevelse, siger han.
Romain Grosjean og Pastor Maldonado kører Lotus-racerne i denne sæson, mens Charles Pic er tredjekører i Formel 1.
Lotus-holdet har også det danske islæt, at Saxo Bank er blandt holdets sponsorer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned