Marco Sørensen sikrer sæsonens første triumf
Der var dobbelt dansk glæde, da den første af weekendens to afdelinger i Formel Renault 3.5 World Series lørdag blev kørt på Red Bull Ring i Spielberg i Østrig.
Marco Sørensen, der indledte løbet i pole position, vandt også selve løbet.
- Efter starten vidste jeg, det var ok, og at jeg bare skulle gøre det, jeg plejer at gøre. Men så kom der et par safetycar-perioder, og der var et par omgange, hvor jeg tænkte, at "shit, nu kommer Melker tæt på". Men jeg klarede det, siger Marco Sørensen ifølge eb.dk.
Lotus-køreren hentede sin første sejr i sæsonen foran hollænderen Nigel Melker.
Kevin Magnussen, som indledte løbet fra en placering som nummer to, generobrede VM-føringen fra belgieren Stoffel Vandoorne.
Den danske Dams-kører blev nummer tre i løbet, mens Stoffel Vandoorne måtte udgå.
Dermed har Kevin Magnussen med samlet 148 point et forspring på 12 point ned til belgieren inden næste afdeling.
Den bliver kørt søndag på samme bane.
Marco Sørensen kom med sejren op på syvendepladsen i den samlede stilling med 58 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde