Marcondes om Zornigers talentkritik: Han skyder forkert
Emiliano Marcondes skiftede for et år siden fra FC Nordsjælland til Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække. (Arkivfoto). Foto: Adam Holt/Ritzau Scanpix
Adam Holt/Ritzau Scanpix
Emiliano Marcondes giver ikke Alexander Zorniger ret i, at danske talenter har problemer med mentaliteten.
Den tidligere superligatopscorer Emiliano Marcondes var blandt de spillere, der blev nævnt med navn, da Brøndby-træner Alexander Zorniger tidligere i december kritiserede mentaliteten hos danske talenter.
For et år siden skiftede Marcondes til Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække, hvor gennembruddet endnu lader vente på sig.
Den 23-årige angriber har siden skiftet været skadet flere gange, og han føler derfor ikke, at kritikken er fair.
- Umiddelbart tænkte jeg jo, hvorfor har han brug for at sige det?
- Egentlig kan folk sige, hvad de vil, men jeg føler bare, at han ved ikke, hvordan vi har det mentalt, siger Emiliano Marcondes til TV3 Sport.
Ud over Marcondes nævnte Alexander Zorniger i sin kritik også Andreas Maxsø og Marcus Ingvartsen, der også har en fortid i FCN.
Emiliano Marcondes mener ikke, at Brøndby-træneren har sat sig ordentlig ind i de tre spilleres situationer.
- Han siger noget, ud fra hvad han tror. Det synes jeg, er lidt unfair, når vi har været skadede, og at der kun er gået et år med de fleste af os, forklarer angriberen.
- Men jeg føler, at det er skudt helt forkert. Jeg føler nemlig, at vores spidskompetencer - os tre - netop er det mentale.
Emiliano Marcondes var topscorer i Superligaen med 17 mål på en halvsæson, da han sidste vinter forlod FCN for at skifte til Brentford, hvor han endnu ikke er kommet på måltavlen i 16 førsteholdskampe.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde