Mareridtshul sender dansker ud af topkampen i golfturnering
Broch Estrup startede lørdagen på en delt andenplads, men en skidt dag på banen kostede dyrt. (Arkivfoto). Foto: Julio Aguilar/Ritzau Scanpix
En triple bogey på kostede dyrt for Nicole Broch Estrup, der gik fra en delt andenplads til en delt 15.-plads.
Efter to flotte indledende dage havde den danske golfspiller Nicole Broch Estrup lørdag en horribel runde i turneringen Saudi Ladies International, der afvikles i Riyadh og er en del af Ladies European Tour.
Danskeren lå efter de to første runder på en delt andenplads, men lørdag gik Broch Estrup runden i 75 slag, hvilket sender hende ned på en delt 15.-plads i den samlede stilling.
Den anden tilbageværende dansker i turneringen, Emily Pedersen, havde derimod en rigtig god lørdag, da hun gik banen seks slag under par, hvilket placerer hende på en delt tredjeplads inden søndagens sidste runde.
Thailandske Patty Tavatanakit leverede igen en stærk runde lørdag og indtager førstepladen inden søndagens sidste runde. Emily Pedersen er fire slag efter thailænderen.
Med en samlet præmiepulje svarende til knap 35 millioner kroner er Saudi Ladies International en af de største turneringer i kvindernes golfkalender.
Broch Estrup startede ellers fornuftigt lørdag med tre birdies på de første fem huller, og efter ni huller lå hun alene i front i turneringen. Fra hul ti, hvor hun lavede en bogey, gik det kun en vej.
Særligt på hul 12 kollapsede det fuldstændig for Broch Estrup.
Danskeren begyndte hullet skidt og fik slået bolden ud i buskadset. Ondt skulle dog blive værre på hullet for Broch Estrup.
I et forsøg på at komme tilbage på banen slog danskeren bolden direkte ind i en kantsten, hvilket sendte hende et godt stykke tilbage i krattet.
Otte slag endte Broch Estrup med at bruge på hullet, hvilket resulterede i en triple bogey.
Det ene hul sendte hende ned på en syvendeplads i den samlede stilling.
Efterfølgende tabte Broch Estrup pusten yderligere og to bogeys mere sendte hende endnu længere ned i stillingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker