Selv om Jon Dahl Tomasson endnu en gang måtte gå fra banen uden at have scoret, så betød det knap så meget efter 1-0-sejren over Sverige. Den danske anførers glæde og stolthed over VM-kvalifikationen fylder langt mere end tanken om Poul "Tist" Nielsens scoringsrekord, som han fortsat er ét mål fra at tangere.
- Vi har kikset to kvalifikationer, hvilket var frustrerende. Den store forskel denne gang er marginalerne, uden at det skal lyde som en kliché. Vi har dem med os denne gang, og vi har også udnyttet dem dygtigt. Det er en stor præstation, siger Tomasson, som også var med i 2002, da Danmark senest deltog ved et VM.
Derfor kan han også sammenligne det daværende hold med den flok spillere, der har kvalificeret Danmark til sin fjerde VM-slutrunde nogensinde,.
- Jeg vil påstå, at 2002-holdet var det bedste hold, jeg har spillet på. Men der er rigtigt meget talent på dette hold, og vi kan også vokse. Vi kan sætte Danmark på verdenskortet endnu engang. Jeg glæder mig til at komme til Sydafrika, og jeg synes, at vi har noget at byde ind med, siger Feyenoord-angriberen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned